GRØNT HØ

Grønt hø i parfume antyder et møde mellem engens grønne præg og det søde, urteagtige indtryk af skåret hø. Grøn er en duftretning snarere end et præcist udsagn om afgrødens fugt ved høsten. Fortolkningen kan føles bladagtig og åben og samtidig bevare en blødere høvarme.

Parfumehuse bruger navnet i forskellige sammenhænge: Vilhelm Parfumerie angiver grønt hø ved siden af vetiver, Anatole Lebreton i en enginspireret komposition med grønne og florale noter. Ingen af eksemplerne fastlægger en fælles opskrift. Naturlig høabsolut findes også; Eden Botanicals beskriver sit opløsningsmiddelekstrakt som sødt, urteagtigt og høagtigt. Noten kan formes i en akkord og dokumenterer ikke et bestemt ekstrakt eller en græsart.